Læs mere om tyggefunktion
Hesten udvikler sine første mælketænder enten ved fødslen eller inden for de første par dage. Disse bliver senere udskiftet med permanente tænder, når hesten når cirka 2 1/2 år.
Tyggefunktionen hos heste balancerer over tre punkter: kæbeleddet, kindtænderne og fortænderne. Både kindtænder og fortænder bryder frem med en længdeøgning på 2-3 mm i næsten hele hestens liv. Selvom de ikke vokser i længden, ligger der en tand på omkring 8-10 cm i hestens kæbe, som løbende bryder frem.
Hesten udviser ofte en favorit side, når den tygger, hvilket kan føre til skæv slidtage på tænderne. Denne skævhed kan resultere i dannelse af tandspidser, der potentielt kan forårsage ubehag og sår på indersiden af hestens kind. Dette kan blive forværret, især når næsebåndet strammes under ridning
Præcis ligesom kindtænderne bryder fortænderne også frem med en øgning på 2-3 mm om året. Skævt slid kan resultere i dannelse af kroge og tandspidser på fortænderne, hvilket yderligere forværrer den skæve tyggefunktion. Dette kan føre til smerter og ubehag både under ridning og under tygning af foder.
Omtrent halvdelen af alle heste har ulvetænder, som placeres lidt foran den første kindtand. Jeg anbefaler altid, at en dyrlæge tager sig af at trække ulvetanden ud. Dette skal normalt gøres inden tilridningen. Som hestetandplejer har jeg ikke beføjelse til at trække tænder ud, og derfor er det vigtigt at søge assistance fra en dyrlæge i denne proces.